Nam er et fusionskøkken, som henter inspiration fra det asiatiske køkken og tager dig med på en kulinarisk rejse rundt i lande som Vietnam, Japan, Thailand, Korea, Kina og tilbage til Danmark.

Om restauranten

Vi fusionerer det asiatiske køkken med det nordiske og hvor vi twister de autentiske smage.
Vi er ikke bange for at lege og eksperimentere i køkkenet, hvorfor vores menukort spænder bredt med delevenlige retter på menukortet. Når dagen går på hæld, tænder vi op i køkkenet, og lader den asiatiske stemning flyde ud gennem hele restauranten.
Som siddende gæst i restauranten vil du blive mødt af et fangende glasparti med udsigt til det pulserende Vesterbro, som giver storbystemning.
Nam er en helhedsoplevelse, hvor du vil få et stort udvalg af skønne serveringer, lækre vine, læskende cocktails og en mulighed for at tage en lille tur til Asien for en aften. Nam er stedet hvor maden deles og drinksene nydes.

Hvad er nam?

Navnet Nam har for os mere end én betydning. Det er et udråbsord vi bruger for at udtrykke at noget er indbydende, tillokkende eller velsmagende.
Men for os ligger der også en særlig historie bag navnet.

Kims egen far hedder Nam og kom for første gang til Danmark i 1981 som vietnamesisk bådflygtning. Navnet tager derfor også sin oprindelse i den indflydelse, som Kims rødder har på restauranten og den mad vi serverer.

Som halvt dansk og halvt asiat, vil maden være en kombination af det ny nordiske køkken og det asiatiske køkken. Vi leger med traditionerne og arbejder med de nordiske råvarer og giver dem vores twist.

Samme principper danner også grundlag for vores anden restaurant, Menéndez, med fokus på Mellem- og Sydamerikas komplet og anderledes krydrede køkken.

Selskaber

Hos Nam kan I afholde jeres selskab i vores restaurant eller et helt tredje sted. Vi har plads til at huse op til 60 personer i vores restaurant. Vores koncept er perfekt til selskaber. Her serveres enkelte retter og maden deles blandt gæsterne. Det skaber en hyggelig og afslappet atmosfære. Om det er os der kommer med forslag til menu, eller vi i fællesskab skræddersyer en menu efter ønsker og behov er intet problem.

Vores team har også mulighed for at assistere ved lejligheden. Ønskes der levering af vin, kan vi også klare dette.

Tøv ikke med at kontakte os til en uforpligtende snak om din næste festlighed.

Take Away

Føler I mere for en hyggelig aften på sofaen? Så kom ned til os og hent aftensmaden. Vi tilbyder nemlig lækker takeaway, så I kan nyde vores fantastiske mad i jeres eget hjem. Uanset hvad den lille eller store sult kalder efter, har vi noget for jer. Se vores take away menukort. Der er noget for enhver smag.

I hjertet af Aalborg

Du kan finde os på Vesterbro 76, 9000 Aalborg.
Angående parkering, så kan vi anbefale Palads
parkering, Gåsepigen og Budolfi parkering.